Kommentar: Filantroperne mangler etiske investeringskompetencer

Investeringsledelse i moderne, filantropiske fonde bør handle mere om moral end om intetsigende ESG-floskler og ukonkrete FN-principper. Men mange fondes investeringsudvalg lever stadig i hattedamernes tidsalder.

Det er et pro­blem, at god­tro­en­de fonds­be­sty­rel­ser og -di­rek­tio­ner i blind til­lid over­la­der den eti­ske in­ve­ste­rings­le­del­se til fi­nan­si­el­le eks­per­ter. Hvad en­ten det sker in­ter­nt i fon­den el­ler til ek­ster­ne ka­pi­tal­for­val­te­re (Teg­ning: Bob Katzenelson).

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Hvis de Eti­ske Regn­ska­ber fra 1990’erne blev ge­nind­ført, vil­le re­sul­ta­tet for­ment­lig ud­vi­se sto­re un­der­skud i man­ge af de el­lers vel­pol­stre­de filan­tro­pi­ske fon­de. Rø­de tal på den tredob­bel­te bundlinje.

For når fon­de­ne tje­ner pen­ge på sel­ska­ber og ak­ti­vi­te­ter, der ska­der ver­dens mil­jø- og na­tur­vær­di­er el­ler for­rin­ger men­ne­skers livs­mu­lig­he­der, hvad er så det sam­le­de filan­tro­pi­ske over­skud af de vel­dæ­di­ge uddelingskroner?

Uan­set hvor in­nova­tivt, ny­ska­ben­de, lyt­ten­de og agilt fon­de­ne ar­bej­der på at for­bed­re ver­den, så svæk­ker det vær­di­en af ind­sat­sen, når ud­de­lings­mid­ler­ne og løn­kro­ner­ne er tjent på ska­de­li­ge ak­ti­vi­te­ter. Det er for de fle­ste men­ne­sker en ret lo­gisk sammenhæng.

Men for man­ge øko­no­mer, der har en so­lid bag­grund i den fi­nan­si­el­le sek­tor, og der­for er eks­per­ter i at få pen­ge til yng­le, for­hol­der det sig anderledes.

Der­for er det et pro­blem, at god­tro­en­de fonds­be­sty­rel­ser og -di­rek­tio­ner i blind til­lid over­la­der den eti­ske in­ve­ste­rings­le­del­se til fi­nan­si­el­le eks­per­ter. Hvad en­ten det sker in­ter­nt i fon­den el­ler til ek­ster­ne kapitalforvaltere.

Som Fun­dats tid­li­ge­re har af­dæk­ket, er de fle­ste fon­des in­ve­ste­rin­ger gemt godt af vej­en - langt fra of­fent­lig­he­dens sø­ge­lys. Og når vi en­de­lig får et kig ind ad spræk­ker­ne til den­ne luk­ke­de del af fonds­ver­de­nen, ser vi of­te, at ske­let­ter­ne væl­ter ud af pen­ge­ska­bet. Nog­le gan­ge for­nem­mer man et ge­dulgt mil­jø af fi­nan­si­el­le fond­skol­le­ger, som til­sy­ne­la­den­de ik­ke træk­ker på sam­me ham­mel som de filan­tro­pi­ske me­d­ar­bej­de­re i ud­de­lings- og kommunikationsafdelingerne.

Man for­nem­mer et ge­dulgt mil­jø af fi­nan­si­el­le fond­skol­le­ger, som til­sy­ne­la­den­de ik­ke træk­ker på sam­me ham­mel som de filan­tro­pi­ske me­d­ar­bej­de­re i ud­de­lings- og kommunikationsafdelingerne

Det bli­ver der­i­mod ty­de­ligt, at mo­der­ni­se­rin­gen af den filan­tro­pi­ske fonds­sek­tor kun blev gen­nem­ført på før­stesa­len i fonds­hu­set. Ne­de i kæl­de­ren, hvor skat­teki­sten står, lug­ter der sta­dig af ci­gar­røg og kir­se­bær­li­kør. Det er her­ne­de, at med­lem­mer­ne af in­ve­ste­rings­ud­val­get mø­des og la­der en gam­mel­dags hat­te­da­me-men­ta­li­tet råde.

Forsømt etisk ansvar

I år har Fun­dats igen kun­net for­tæl­le om fle­re fonds­le­del­ser, som til­sy­ne­la­den­de slet ik­ke har de po­ten­ti­el­le ska­de­virk­nin­ger af for­mu­e­pla­ce­rin­ger­ne på dags­or­de­nen. Det er hvert ene­ste be­sty­rel­ses­med­lem me­dansvar­lig for. Nog­le er sik­kert i god tro. Nog­le nok ik­ke så me­get. Og an­dre tvær­ti­mod. Fæl­les for dem al­le er, at de har for­sømt at ta­ge an­svar for in­ve­ste­rings­le­del­sen. De har und­ladt at for­mu­le­re en etisk in­ve­ste­rings­po­li­tik ba­se­ret på fon­dens vær­di­er og dens for­mål. Be­sty­rel­sen har sim­pelt­hen ik­ke sør­get for at be­slut­te nog­le gen­nemtænk­te, vel­de­fi­ne­re­de kri­te­ri­er el­ler ope­ra­tio­na­li­ser­ba­re prin­cip­per for, hvor­dan de kon­kret vil ac­cep­te­re at tje­ne pen­ge på veg­ne af fonden.

Er der over­ho­ve­det no­gen græn­ser? To­bak el­ler al­ko­hol, hvis vi de­ler ud til sund­hed, børn el­ler un­ge. Kul, tjæ­resand og olie snart et år­ti ef­ter Pa­ris-af­ta­len? Spil og bet­ting – ro­den til me­gen mi­striv­sel. Kvæl­stof­foru­re­ning til vand­mil­jø­er­ne, er­hvervsvirk­som­hed i Rusland, statsob­liga­tio­ner i dik­ta­tur­sta­ter, umen­ne­ske­li­ge ar­bejds­vil­kår i fat­ti­ge lan­de. Kom­po­nen­ter til atom­vå­ben, mi­ner til per­sonska­de, dy­re­mis­hand­ling el­ler bør­ne­ar­bej­de. Er der egent­lig no­get, vi som fond, som be­sty­rel­se el­ler som men­ne­sker er imod? El­ler er vi vil­li­ge til at in­ve­ste­re i alt, hvis blot ri­si­ko­en sam­let set står mål med et højt for­ven­tet afkast?

Det er hvert ene­ste be­sty­rel­ses­med­lem me­dansvar­lig for. Nog­le er sik­kert i god tro. Nog­le nok ik­ke så me­get. Og an­dre tværtimod.

Det­te har man­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer i dan­ske fon­de til­sy­ne­la­den­de ik­ke gjort sig nog­le grun­di­ge over­vej­el­ser om. I hvert fald kan vi i de fle­ste fon­de ik­ke læ­se nær­me­re om det i et sæt eti­ske ret­nings­linjer. I ste­det ser vi of­te, at hjem­mesi­der­ne hen­vi­ser til de sva­ge in­ve­ste­rings­ram­mer som FN’s Glo­bal Com­pa­ct og UNPRI. El­ler at le­del­ses­be­ret­nin­ger­ne i års­regn­ska­ber­ne for­tæl­ler om tyn­de in­ve­ste­rings­po­li­tik­ker, hvor spørgs­må­let om an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger bli­ver pak­ket ind i in­tet­si­gen­de for­mu­le­rin­ger om ESG og bæredygtighed.

Som fle­re eks­per­ter på­pe­ger i Fun­dats i dag, er dis­se in­ter­na­tio­na­le hen­sigt­ser­klæ­rin­ger og prin­cip­per al­le sam­men så over­fla­di­ske og upræ­cist for­mu­le­ret, at de i sig selv er uan­ven­de­li­ge til at fo­re­ta­ge kon­kre­te in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger i prak­sis. Som in­spira­tion er de ud­mær­ke­de – men det kræ­ver me­re af den filan­tro­pi­ske le­del­se at nå i mål. Det kræ­ver op­rig­tig op­mærk­som­hed på in­ve­ste­rings­om­rå­det, kno­fedt og eti­ske kompetencer.

Investeringsafdeling skuffer kollegerne

Et ek­sem­pel fra i år er Den Dan­ske Na­tur­fond, hvor be­sty­rel­sen har blik­ket stift ret­tet mod at bru­ge pen­ge­ne til at gø­re godt for bå­de na­tu­ren, bi­o­di­ver­si­te­ten og kli­ma­et – præ­cis som der står i fun­dats­for­må­let. For­mu­espørgs­må­let er der­i­mod i høj grad over­ladt til ka­pi­tal­for­val­te­ren og luf­ti­ge an­pris­nin­ger af FN-prin­cip­per. Re­sul­ta­tet var in­ve­ste­rin­ger i en lang ræk­ke af ver­dens vær­ste olie- og kul­sel­ska­ber. Fle­re af dem i fuld gang med at plan­læg­ge ud­vin­ding af nye fos­si­le res­sour­cer. Di­rek­te i strid med fun­dat­sen. Her hav­de be­sty­rel­sen for­mu­le­ret in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken så bredt, at fon­den re­elt over­lod det til ban­ken og ka­pi­tel­for­val­te­ren at be­slut­te hvil­ke fi­nan­si­el­le pro­duk­ter, der skul­le ned i na­tur­fon­dens ind­købs­kurv. In­gen for­mu­le­ret in­ve­ste­rings­etik el­ler eksklusionstemaer.

Et an­det ek­sem­pel er af lidt æl­dre da­to, men net­op der­for ek­stra re­le­vant: I 2018 hav­de vi på Fun­dats al­le­re­de i et par år haft fo­kus på for­mu­e­pla­ce­rin­ger og ik­ke mindst på åben­hed om po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger. Som føl­ge her­af var Re­al­da­nia be­gyndt at of­fent­lig­gø­re for­e­nin­gens aktielister.

Fun­dats kun­ne der­for af­dæk­ke, at po­r­te­følj­en in­de­holdt en sort per­leræk­ke af stærkt pro­ble­ma­ti­ske olie- og kul­sel­ska­ber. Fle­re af dem var rus­si­ske sel­ska­ber for hvil­ke, be­gre­bet grøn om­stil­ling al­drig bli­ver op­ta­get i ma­jo­ri­tetsak­tio­næ­rer­nes ord­for­råd. Glem alt om over­ho­ve­det at prø­ve at for­sva­re sig med ”ak­tivt ejer­skab” her. Af­slø­rin­gen fandt sted mens Re­al­da­nia kun­ne bryste sig af fle­re flot­te kli­mapro­jek­ter, her­un­der støt­ten til det in­ter­na­tio­na­le kli­ma­net­værk C40. Fle­re af by­er­ne i dét net­værk var al­le­re­de den­gang nå­et langt læn­ge­re end Re­al­da­nia i for­hold til at kvit­te de fos­si­le investeringer.

Her tro­e­de de, at de gik på ar­bej­de i en god kli­ma­sags tjeneste

At kol­le­ger­ne i in­ve­ste­rings­af­de­lin­gen hav­de be­slut­tet sig for at gø­re Re­al­da­nia til me­de­je­re af olie- og kul­sel­ska­ber var en stor skuf­fel­se for blandt an­dre me­d­ar­bej­der­ne i Re­al­da­nia. Her tro­e­de de, at de gik på ar­bej­de i en god kli­ma­sags tjeneste.

Men hvor­dan kun­ne det ske? Det kun­ne ske, for­di le­del­sen ik­ke var op­mærk­som på, at in­ve­ste­rings­le­del­se er en to­delt øvel­se. En etisk som hand­ler om bå­de moral og filan­tro­pisk for­mål. Og en prak­tisk, som hand­ler om ak­tiv­klas­ser, ri­si­ko-af­kast­mo­del­ler og ba­sis­po­int. Men at over­la­de de moral­ske spørgs­mål - in­ve­ste­rings­etik­ken - til fi­nan­s­ø­ko­no­mer, sva­rer til at over­la­de ar­ki­tekt­ar­bej­det til tømreren.

Udadtil for­søg­te Re­al­da­nia at for­kla­re sig med en klas­sisk for­sin­kel­ses­for­tæl­ling: Det var et bud­skab om tid­li­ge­re dår­li­ge er­fa­rin­ger med at la­ve mis­sions­ret­te­de in­ve­ste­rin­ger, ”vi står i et va­de­sted” og over­ve­jer nye til­gan­ge. Vi ar­bej­der på det, men det er nyt, svært og komplekst.

Re­a­li­te­ter­ne var dog an­der­le­des kon­tan­te: I lø­bet af gan­ske få må­ne­der var samt­li­ge kli­ma­ska­de­li­ge fos­si­le sel­ska­ber ude af Re­al­da­ni­as po­r­te­føl­je. Og de er ik­ke set der si­den. Det var hver­ken svært el­ler kom­plekst. Men den filan­tro­pi­ske le­del­se hav­de nu på­ta­get sig sit eti­ske in­ve­ste­rings­ansvar og for­talt in­ve­ste­rings­af­de­lin­gen, hvor ska­bet skul­le stå. Præ­cist som me­d­ar­bej­de­re og an­dre in­ter­es­sen­ter i øv­rigt hav­de for­ven­tet i før­ste omgang.

I 2029 ville Nordea-fonden være klimavenlig

Et an­det be­mær­kel­ses­vær­digt op­gør mel­lem fonds­filan­tro­per­ne og de­res fi­nanskol­le­ger har vi væ­ret vi­den­de til i Nor­dea-fon­den. Fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand var ind­til for ny­lig den tid­li­ge­re bank­di­rek­tør Pe­ter Schütze. Og­så for­man­den for be­sty­rel­sens in­ve­ste­rings­ud­valg er tid­li­ge­re di­rek­tør fra Nor­dea Bank Dan­mark-ti­den, Tor­ben Laustsen.

Den sam­le­de fonds­le­del­se – her­un­der di­rek­tio­nen – hav­de ta­get be­stik af den om­sig­gri­ben­de bæ­re­dyg­tig­heds­dags­or­den og ind­set, at det gi­ver god me­ning at væ­re li­ge så trans­pa­ren­te om in­ve­ste­rin­ger­ne som om ud­de­lin­ger­ne, når man nu er ble­vet be­tro­et et an­svar for en gam­mel fæl­leskabs­op­byg­get for­mue. Som led i åben­heds­pro­ces­sen var den frie for­mue ren­set for an­gri­be­li­ge in­ve­ste­rin­ger, så de kun­ne tå­le da­gens lys ude hos fon­dens in­ter­es­sen­ter. Fon­den of­fent­lig­gjor­de i fe­bru­ar 2024 si­ne ak­tie­li­ster. Ros for det.

Men af uransa­ge­li­ge år­sa­ger of­fent­lig­gjor­de fon­den sam­ti­dig et sæt eti­ske ret­nings­linjer, som af­spej­ler et ver­dens­bil­le­de fra hat­te­da­mer­nes tid

Men af uransa­ge­li­ge år­sa­ger of­fent­lig­gjor­de fon­den sam­ti­dig et sæt eti­ske ret­nings­linjer, som af­spej­ler et ver­dens­bil­le­de fra hat­te­da­mer­nes tid. I ret­nings­linjer­ne stod, at Nor­dea-fon­den ar­bej­der på at af­skaf­fe fos­si­le in­ve­ste­rin­ger in­den 2029. Her­ef­ter vil­le fon­den kun in­ve­ste­re i fos­si­le sel­ska­ber, så­fremt de er i gang med en tro­vær­dig om­stil­ling i tråd med Pa­ris-af­ta­len. Med an­dre ord – i mindst fem år end­nu, men­te Nor­dea-fon­den, at det er etisk for­svar­ligt at in­ve­ste­re i stærkt kli­ma­ska­de­li­ge sel­ska­ber, som di­rek­te mod­ar­bej­der am­bi­tio­ner­ne i den snart ti år gam­le Pa­ris-af­ta­le. Her­un­der sel­ska­ber der plan­læg­ger ud­vin­ding af nye kul- og oliefelter.

Ef­ter Fun­dats skrev om Nor­dea-fon­dens in­ve­ste­rin­ger, har be­sty­rel­sen for godt tre uger si­den - pr. 3. ju­ni 2024 - æn­dret de eti­ske ret­nings­linjer, så­le­des at fon­den nu kun kan in­ve­ste­re i fos­si­le sel­ska­ber, "der bi­dra­ger po­si­tivt til at frem­skyn­de tran­si­tio­nen til et lav-emis­sions sam­fund" og op­fyl­der Pa­ris-af­ta­lens mål.

Men hvor­dan hav­de fonds­le­del­sen i før­ste om­gang tænkt sig, at ek­sem­pel­vis de kli­ma­be­vid­ste un­ge men­ne­sker på Ung­dom­sø­en, som fon­den har fi­nan­si­e­ret, skul­le af­ko­de så­dan et kulsort sig­nal fra Nordea-fonden?

Og hvor­dan kun­ne det ske, at en fond, som i de sid­ste tre år ik­ke har kun­net skri­ve en pres­se­med­del­el­se el­ler la­ve et Lin­ke­din-op­slag uden ”ESG” og ”bæ­re­dyg­tig­hed” er nævnt ind­til fle­re gan­ge, kan præ­sen­te­re et så utids­sva­ren­de verdensbillede?

For­ment­lig for­di ud­form­nin­gen af in­ve­ste­rings­po­li­tik­ken – her­un­der de eti­ske ret­nings­linjer – var ble­vet over­ladt til de dyg­ti­ge in­ve­ste­rings­folk med en men­ne­ske­al­ders er­fa­ring fra den fi­nan­si­el­le sek­tor - godt hjul­pet på vej af se­kre­ta­ri­a­tets egen investeringsafdeling.

Det kræ­ve­de en ek­stra ind­sats fra fonds­le­del­sens filan­tro­per at få duf­ten af kir­se­bær­li­kør luf­tet or­dent­ligt ud af spa­re­kas­se­fon­den i He­e­rings Gård.

Bikubenfonden investerer med åbne øjne

I Bi­ku­ben­fon­den, hvor fonds­le­del­sen me­ner, at den er sat i ver­den for at ”nytæn­ke mu­lig­he­der,” står det end­nu vær­re til. For på trods af fon­dens pro­g­res­si­ve filan­tro­pi­ske til­gang til sy­ste­mi­ske sam­funds­for­an­drin­ger har man valgt ik­ke at væ­re åben om de en­kel­te in­ve­ste­rin­ger. Til gen­gæld får be­sty­rel­sen la­vet en ek­stern in­ve­ste­rings­a­na­ly­se af po­r­te­følj­en, som fon­dens PR- og kom­mu­ni­ka­tions­af­de­ling hvert år i tre år har sne­get ud på hjem­mesi­den uden el­lers at la­ve for me­get larm her­om. Sel­ve ana­ly­se­ar­bej­det er rosværdigt.

Men hvis nog­le af fon­dens in­ter­es­sen­ter til­fæl­dig­vis er fal­det over ana­ly­sen, vil de nok bli­ve over­ra­sket over, hvor­dan ud­de­lings­kro­ner­ne bli­ver tjent. For Bi­ku­ben­fon­den har in­ve­ste­ret så kulsort, at in­ve­ste­rings­scre­e­nin­gen ud­lø­ser en tem­pe­ra­tursco­re på 2,9 gra­der. Des­u­den kan fle­re af ver­dens 12 mest C02-ud­le­den­de fos­si­le sel­ska­ber glæ­de sig over, at den gam­le spa­re­kas­se­fond bi­dra­ger til at hol­de ak­tie­kur­sen oppe.

Det bli­ver der­i­mod ty­de­ligt, at mo­der­ni­se­rin­gen af den filan­tro­pi­ske fonds­sek­tor kun blev gen­nem­ført på før­stesa­len i fondshuset

I Bi­ku­ben­fon­dens til­fæl­de er der ik­ke ta­le om en naiv el­ler uop­mærk­som le­del­se. Fon­den, der ik­ke har en egent­lig in­ve­ste­rings­etik, men kun hen­vi­ser til de alt- og in­te­tom­fat­ten­de FN- og ESG-prin­cip­per, har med ga­ran­ti fo­re­ta­get in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger­ne med fuldt åb­ne øjne.

For i Bi­ku­ben­fon­den sid­der blandt an­dre to fi­nan­s­eks­per­ter til­hø­ren­de den ab­so­lut­te eli­te. Fonds­di­rek­tø­ren Sø­ren Kaa­re-An­der­sen er selv for­hen­væ­ren­de bank­di­rek­tør i fle­re ban­ker. Han er des­u­den rå­d­gi­ver for fonds­bør­sen Nas­daq Kø­ben­havn. Sam­ti­dig sid­der han i be­sty­rel­sen for to pen­sions­kas­ser. I Bi­ku­ben­be­sty­rel­sen sid­der des­u­den Dor­rit Vang­lo, som i me­re end et år­ti var di­rek­tør i LD-Fon­de (Løn­mod­ta­ger­nes Dyr­tids­fond). Hun be­sid­der des­u­den en ræk­ke top­be­sty­rel­ses­po­ster i den fi­nan­si­el­le sek­tor, og hun til­hø­rer i det he­le ta­get i den tun­ge­ste fi­nan­si­el­le vægtklasse.

Der er der­for in­gen tvivl om, at me­get få men­ne­sker i det­te land har bed­re for­ud­sæt­nin­ger for at und­gå over­ho­ve­det at brin­ge Bi­ku­ben­fon­den i ri­si­ko for et om­døm­me­tab ved at pla­ce­re fonds­for­mu­en i sel­ska­ber, som ska­der kli­ma­et og mil­jø­et. El­ler be­nyt­ter bør­ne­ar­bej­de for den sags skyld. Hvis blot vilj­en hav­de væ­ret tilstede.

At be­sty­rel­sen ik­ke har re­a­ge­ret på de før­ste års an­be­fa­lin­ger i in­ve­ste­rings­a­na­ly­ser­ne, be­kræf­ter den­ne te­se. Fonds­le­del­sen var til­sy­ne­la­den­de ik­ke umid­del­bart enig i de go­de kli­ma­råd, som blandt an­det gik på at etab­le­re prin­cip­per for eksklusion.

Endnu en forsinkelsesfortælling

Det vil­le væ­re ær­lig snak, hvis fonds­le­del­sen ved­stod sig, at man helst vil fø­re en kon­ser­va­tiv, sy­stem­be­va­ren­de in­ve­ste­rings­po­li­tik, selv­om det står i kon­trast til den pro­g­res­si­ve sy­stem­for­an­dren­de filan­tro­pi. Men det er ba­re ik­ke dén for­kla­ring, vi får fra Bikubenfonden.

Tvær­ti­mod bli­ver fon­dens in­ter­es­sen­ter prak­ket en for­sin­kel­ses­for­tæl­ling på ær­met: I den for­tæl­ling er bud­ska­bet, at fon­den først li­ge har fun­det ud af pro­ble­mer­ne, net­op for­di man har få­et la­vet in­ve­ste­rings­a­na­ly­ser­ne. Vi får en for­tæl­ling om, at in­ve­ste­rin­ger er svært, kom­plekst og det ta­ger tid at få ryd­det op. Al­ting er helt nyt for fon­den, som des­u­den er en lil­le spil­ler, der ik­ke kan på­vir­ke de sto­re ak­tø­rer. Men fon­den ar­bej­der på det, og det skal nok bli­ve bed­re he­nad vej­en. Med tiden.

Men det er ik­ke tro­vær­digt, når fon­den prø­ver at bil­de sin in­ter­es­sen­ter ind, at der sket en be­kla­ge­lig og util­freds­stil­len­de fejl. Der har i åre­vis væ­ret mas­ser af or­dent­li­ge in­ve­ste­rings­pro­duk­ter på hyl­der­ne, som fon­den kun­ne ha­ve valgt i ste­det for. Fejl­en be­står ale­ne i, at der ik­ke er no­gen an­svar­li­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der har sat hæ­le­ne i og kræ­vet en etisk fun­de­ret in­ve­ste­rings­le­del­se, der sik­rer, at Bi­ku­ben­fon­dens sam­ar­bejds­part­ne­re og me­d­ar­bej­de­re kan ha­ve til­lid til, at fon­den tje­ner si­ne pen­ge på en an­svar­lig måde.

Afkast trumfer moral

I fi­nans­ver­de­nen ar­bej­der spe­ci­a­li­ster, der må­ler hin­an­dens suc­ces på, hvor dyg­ti­ge de er til at skaf­fe et af­kast, som lig­ger nog­le få ba­sis­po­int over ben­ch­mark. Det er som kon­kur­ren­cesvøm­me­re, der knok­ler for at for­bed­re de­res ti­der med hund­re­de­de­le af et se­kund. Det sker i en kul­tur, hvor ri­si­ko-af­kast­mo­del­ler trum­fer eti­ske over­vej­el­ser. For hvis blø­de vær­di­er som kli­ma, men­ne­ske­ret­tig­he­der el­ler bør­ne­ar­bej­de­res triv­sel skal ind­gå i reg­ne­mo­del­ler­ne, så går må­le­en­he­den i styk­ker. Kon­kur­ren­cesvøm­ning bli­ver til vand­bal­let vur­de­ret på sub­jek­ti­ve kriterier.

De fle­ste in­ve­ste­rings­eks­per­ter øn­sker selv­føl­ge­lig ik­ke at smi­de he­le de­res fag­lig­hed ud med ba­de­van­det til for­del ek­sem­pel­vis for nog­le kli­ma­tos­ser, der ik­ke for­står, at ver­den har brug for olie og kul, så læn­ge so­len ik­ke skin­ner, og vin­den ik­ke blæser.

Men net­op der­for bur­de det væ­re til dis­kus­sion i fonds­sek­to­ren, om det er hen­sigts­mæs­sigt at la­de fon­de­nes eti­ske in­ve­ste­rings­ansvar væ­re op til en­kel­te fi­nan­s­ø­ko­no­mer, som ene­rå­digt kan be­slut­te, at et mar­gi­nalt hø­je­re for­ven­tet af­kast er vig­ti­ge­re end at und­gå in­ve­ste­rin­ger, der ska­der klo­den el­ler mennesker.

Filan­tro­pi hand­ler om at gø­re godt, og der­for hand­ler for­mu­e­af­ka­stet og­så om moral. Så lad os få in­ve­ste­rin­ger­ne frem i ly­set og de fi­nan­si­el­le eks­per­ter ud af beslutningslokalet.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer